Matchning

Matchning

Indstillingerne til Matchning handler om, hvor følsomt systemet skal være i forhold til, hvornår et forslag skal dannes.  

FK-OSS matcher to enheder mod hinanden, én fra FK-ORG og én fra SOR. Alt efter hvordan indstillingerne er sat, vil systemet afveje SOR ID, enhedsnavn, vejnavn, osv. mod hinanden, for at undersøge, om de er ens. Hvis de er ens, tæller de med i den samlede matchningsregnskab. Hvis de ikke er ens, tæller de ikke med.

Udfaldet af forslag fra matchningen afhænger, af om enhederne allerede er forbundet eller ej:

  • Hvis enhederne allerede er forbundet, vil FK-OSS hver nat tjekke, om der sker ændringer på enhederne som gør, at noget skal opdateres. Her vil udfaldet være forslagstyperne ’Opretholdelse af forbindelse’ og ’SOR opdatering’.

    • FK-OSS kan også danne forslagene ’Flytning’ og ’Flyt manuelt’ på forbundne enheder, men dette er ikke en konsekvens af en ændring i enhedernes matchningsscore, og behandles ikke yderligere her.

  • Hvis enhederne ikke er forbundet, vil FK-OSS foreslå enten ’Forbindelsesforslag’, ’Oprettelse i SOR’ eller ’Lukning i SOR’ for enhederne.

 

Inden vi ser på nogle konkrete eksempler, skal vi have nogle begreber på plads:

  • Total Matchningsværdi

  • Individuelle Matchningsværdier

    • Standardværdier

 

Indstillingsmuligheder

 

Total Matchningsværdi

Total Matchningsværdi er en samlet procentsats, som indikerer, om FK-OSS skal danne et forslag.

Total Matchningsværdi kan angives fra 1 til 100. Det anbefales at have den på 80% eller over. Hvis man ændrer procentsatsen, bliver den først gemt, når du trykker på ‘Gem ændringer’.

 

Individuelle Matchningsværdier

De Individuelle Matchningsværdier fortæller, hvor mange procentpoint en værdi skal tildele det samlede matchningsregnskab. 

De individuelle matchningsværdier er følgende:

  • SOR ID – OBS: Kun hvis ORG-enheden har et SOR-ID.

  • Navn – Enhedens navn

  • Vejnavn – Enhedens Vejnavn i Postadressen

  • Husnummer – Enhedens Husnummer i Postadressen

  • Postnummer – Enhedens Postnummer i Postadressen

  • Telefon – Enhedens telefonnummer.

    • Bemærk, at der først kigges på Mobilnummer, og kun hvis dette ikke findes på ORG-enheden, så kigges der på Fastnet

  • Email – Enhedens email

De Individuelle Matchningsværdier kan justeres fra 0 til 100. Men summen af de individuelle værdier skal altid være 100%. 

 

Standardværdier

FK-OSS er født med en række standardindstillinger for både den totale matchningsværdi og de individuelle matchningsværdier.

Som standard er ’Total Matchningsværdi’ sat til 80 %.

De ’Individuelle Matchningsværdier’ er som standard sat til følgende:

 

Standard værdi

SOR ID

53

Navn

12

Vejnavn

7

Husnummer

7

Postnummer

7

Telefon

7

Email

7

 

 

I alt

100

I brugergrænsefladen ser det ud som følger:

 

3.png

 

Hvis en værdi mangler?

Hvis en enhed ikke har et SOR id eller en Email, så omfordeles værdiens procentpoint størrelsesmæssigt på de andre værdier.

Som eksempel, hvor SOR ID var sat til 50 %: Hvis en ORG-enhed ikke har et SOR-id, vil SOR-id-værdiens procentpoint automatisk blive omfordelt. I eksemplet vil det være 50 procentpoint, som skal omfordeles:

 

Standard værdi

Ny værdi efter justering

SOR ID

50

0

Navn

12

24

Vejnavn

10

20

Husnummer

7

14

Postnummer

7

14

Telefon

7

14

Email

7

14

 

 

 

I alt

100

100

Dette betyder, at Navn i dette tilfælde får sat den individuelle værdi til 24 procentpoint, i stedet for 12. Dermed vil Navn indgå med 24 % i matchningen.

Hvis Navn, Vejnavn, Husnummer, Postnummer eller Telefonnummer mangler på enheden, så dannes der en Manuel Opgave, som skal fikses, inden enheden kan indgå i matchning. Læs mere om Fejlet Opgave.

 

Konkrete eksempler

Forbindelsesforslag

Et eksempel på, at der dannes et Forbindelsesforslag er, at en enhed fra FK-ORG og SOR har samme Navn, Vejnavn, Husnummer, Postnummer og Telefon, men Email findes kun i FK-ORG og FK-ORG-enheden har ikke noget SOR ID. Dette vil resultere i følgende beregning af Matchningen i OSS:

 

Værdi (justeret for manglende SOR ID)

Værdi - FK ORG

Værdi - SOR

Faktisk match

SOR ID

0

-

1447331000016008

-

Navn

24

Sundhed og Ældre

Sundhed og Ældre

24

Vejnavn

20

Sundhøj

Sundhøj

20

Husnummer

14

22

22

14

Postnummer

14

7870

7870

14

Telefon

14

20987654

20987654

14

Email

14

Sundhed@sundhøj.dk

 

0

 

 

 

 

 

 

100

 

 Faktisk match total:

86

Dette betyder, at de procentsatser, som står ud for hver værdi i “Faktisk match”, vil blive lagt sammen, og målt op imod Total Matchningsværdi. Her i eksemplet er der justeret for, at FK-ORG-enheden ikke har et SOR ID, og efterfølgende tæller Email ned, da SOR-enheden ikke har nogen email. Matchningsregnskabet ender i dette tilfælde på 86 %, og er altså højere end den Totale Matchningsscore (som er 80 %). Der dannes derfor et ’Forbindelsesforslag’, idet FK-OSS mener at de to enheder er meget ens, og at enhederne kan forbindes.

 

Der dannes et ’Forbindelsesforslag’, når den samlede matchningsværdi ligger over den Total Matchningsværdi. 

Læs mere om forslagstypen Forbindelsesforslag

 

SOR opdatering

Et eksempel på, at der dannes et ’SOR Opdateringsforslag’ er, at der ændres ”lidt” på forbundne enheder fra FK-ORG og SOR.

Forudsætning for dette eksempel:

  • Enhed fra FK-ORG og SOR er forbundne

  • SOR-ID bliver skrevet tilbage til FK-ORG.

Enheden i FK-ORG opdateres med nyt telefonnummer, hvilket vil resultere i følgende beregning af Matchningen i OSS:

 

Værdi

Værdi - FK ORG

Værdi - SOR

Faktisk match

SOR ID

50

1447331000016008

1447331000016008

50

Navn

12

Sundhed og Ældre

Sundhed og Ældre

12

Vejnavn

10

Sundhøj

Sundhøj

10

Husnummer

7

22

22

7

Postnummer

7

7870

7870

7

Telefon

7

11223344 (nyt)

20987654

0

Email

7

Sundhed@sundhøj.dk

Sundhed@sundhøj.dk

7

 

 

 

 

 

 

100

 

 Faktisk match total:

93

Dette betyder, at de procentsatser, som står ud for hver værdi i “Faktisk match”, vil blive lagt sammen, og målt op imod Total Matchningsværdi. I dette eksempel tæller Telefonnummer ned, og matchningsregnskabet ender på 93 %. Da det er højere end den Totale Matchningsscore, bliver der dannet et ’SOR Opdateringsforslag’. Forslaget dannes, idet FK-OSS fortsat mener at de to enheder er meget ens, og at enheden i SOR blot skal opdateres med det nye telefonnummer.

 

Der dannes et ’SOR Opdatering-forslag’, hvis den samlede matchningsværdi overstiger Total Matchningsværdi ved ændring på forbundne enheder. Læs mere om forslagstypen: SOR opdatering

Som alternativ til forslaget, så kan FK-OSS selv foretage opdateringen, hvis Automatisk opdatering er slået til (læs mere om dette i Generelt under Indstillinger). 

 

Opretholdelse af forbindelse

Et eksempel på, at der dannes et ’Opretholdelse af forbindelsesforslag’ er, at der ændres ”meget” på forbundne enheder fra FK-ORG og SOR.

Forudsætninger for dette eksempel:

  • Enhed fra FK-ORG og SOR er forbundne

  • SOR-ID bliver skrevet tilbage til FK-ORG.

Enheden i FK-ORG opdateres med en ny postadresse, dvs. nyt Vejnavn, Husnummer og Postnummer, hvilket vil resultere i følgende beregning i Matchningen i OSS:

 

Værdi

Værdi - FK ORG

Værdi - SOR

Faktisk match

SOR ID

50

1447331000016008

1447331000016008 

50

Navn

12

Sundhed og Ældre

Sundhed og Ældre

12

Vejnavn

10

Sundvej (nyt)

Sundhøj

0

Husnummer

7

87 (nyt)

22

0

Postnummer

7

9640 (nyt)

7870

0

Telefon

7

20987654

20987654

7

Email

7

Sundhed@sundhøj.dk

Sundhed@sundhøj.dk

7

 

 

 

 

 

 

100

 

 Faktisk match total:

76

Dette betyder at de procentsatser, som står ud for hver værdi i “Faktisk match”, vil blive lagt sammen, og målt op imod Total Matchningsværdi. I dette eksempel tæller Vejnavn, Husnummer og Postnummer ned, og matchningsregnskabet ender på 76 %. Da det er lavere end den Totale Matchningsscore, bliver der dannet et ’Opretholdelse af forbindelsesforslag’. Forslaget dannes, idet FK-OSS tvivler på, om de to enheder fremover skal være forbundne, idet de (måske) er blevet for forskellige.

 

Der dannes et forslag om ’Opretholdelse af forbindelse’, hvis de samlede matchningsværdi ligger under Total Matchningsværdi ved ændring på forbundne enheder.

Læs mere om forslagstypen Opretholdelse af forbindelse

 

Oprettelse i SOR

Kan FK-OSS ikke finde en enhed i SOR at matche med, vil matchningen danne et ’Oprettelse i SOR’-forslag. 

Der kan være flere årsager til dette:

  • Enheden kan være nyoprettet i FK-ORG, hvorfor det er første gang enheden indgår i matchningen. Hvis der ikke findes en enhed i SOR, som den matcher med, så vil FK-OSS som sidste mulighed foreslå ’Oprettelse i SOR’.

  • Enheden kan være en ”gammel” kendt enhed, som vi tidligere har afvist i forbindelse med et ’Forbindelsesforslag’. Nu er enheden blevet opdateret i FK-ORG, og vil dermed indgå i matchningen igen. Hvis der stadig ikke findes en enhed i SOR, som den matcher med, så vil FK-OSS som sidste mulighed foreslå ’Oprettelse i SOR’.

Læs mere om forslagstypen Oprettelse i SOR.

 

Lukning i SOR

Kan FK-OSS ikke finde en enhed i FK-ORG at matche med, vil matchningen danne et ’Lukning i SOR’-forslag. 

Der kan være flere årsager til dette:

  • Enheden i SOR kan være oprettet manuelt i SOR-GUI. FK-OSS vil forsøge at finde et match til enheden, men hvis der ikke findes en enhed i FK-ORG, som den matcher med, så vil FK-OSS som sidste mulighed foreslå ’Lukning i SOR’.

  • Enheden kan have været forbundet til en enhed i FK-ORG, hvorefter enheden i FK-ORG er blevet lukket. Hvis der ikke findes andre enheder i FK-ORG, som den matcher med, så vil FK-OSS som sidste mulighed foreslå ’Lukning i SOR’.

  • Enheden kan have været forbundet til en enhed i FK-ORG, hvorefter enheden i FK-ORG er blevet ændret så meget, at forbindelsen er blevet brudt (dvs. deres matchningsscore var lavere end den Totale Matchningsværdi). Hvis der ikke findes andre enheder i FK-ORG, som den matcher med, så vil FK-OSS som sidste mulighed foreslå ’Lukning i SOR’.

  • Enheden kan have været forbundet til en enhed i FK-ORG, som nu blevet flyttet ind under en enhed, som er Blacklisted. Se mere om Blacklist. Dermed kan FK-OSS ikke længere “se” den blacklistede FK-ORG-enhed, og OSS vil foreslå at lukke SOR-enheden.

Læs mere om forslagstypen Lukning i SOR.