Lukning i SOR

Lukning i SOR

I det følgende skal vi se på, hvorfor dette forslag bliver dannet, men også hvorfor det nogle gange ikke bliver dannet. Og til sidst, hvordan man behandler forslaget.

Hvorfor bliver dette forslag dannet?

Hvis det ikke er muligt at finde en enhed i FK-ORG, som matcher på Navn og Adresse med enheden i SOR, vil FK-OSS danne et forslag om, at du enten lukker enheden i SOR eller beholder enheden i SOR. 

Dannelse af lukke-forslaget kan skyldes flere forskellige ting, f.eks:

  • At enheden er lukket i FK-ORG, og derfor mangler SOR enheden et match.

  • Det kan også være, at enheden i SOR er oprettet manuelt, uden der findes en tilsvarende enhed i FK-ORG.

  • Måske er SOR-enheden en samleenhed i SOR, som aldrig har eksisteret i ORG.

  • Det kan også være, at der er ændret på Blacklisten, således at enheder i FK-ORG er blevet blacklistet, som ellers var forbundet med en enhed i SOR - herved bliver eventuelle forbindelser nemlig afbrudt.

Hvis du vælger at lukke enheden i SOR, vil enheden som udgangspunkt få en ‘Gældende til’ dato, som ligger d.d. + 7 kalenderdage, men det er også muligt for at vælge en lukkedato, som ligger længere ude i fremtiden.  

Det er også muligt at beholde enheden i SOR. Vælger du at beholde enheden i SOR, vil der ikke ske nogen ændringer.  

image-20260827-120520.png

Hvorfor bliver dette forslag ikke dannet?

Hvis du forventede at få et “Lukning i SOR”-forslag på en enhed, men forslaget ikke kommer, kan det skyldes en række grunde. Der dannes ikke et “Lukning i SOR” forslag til en SOR enhed hvis:

  • SOR enheden har et lokationsnummer - der bliver i stedet oprettet en “Fejlet-opgave” om fjerne lokationsnummeret inden SOR-enheden kan lukkes.

  • SOR enheden har enheder under sig, dvs. den er parent for andre enheder. Disse underenheder skal enten lukkes eller flyttes, før enheden kan lukkes.

  • SOR enheden er oprettet manuelt i FK-OSS. Når dette er tilfældet, til OSS ikke foreslå at lukke enheden.

  • Et “Lukning i SOR” forslag på enheden er tidligere blevet afvist (og dermed have valgt at beholde enheden i SOR).

  • Enheden er enten af typen institutionsejer (IE) eller sundhedsinstitution (SI) i SOR. Enheder på disse to niveauer i SOR foreslår FK-OSS ikke lukkeforslag på, da dette strider imod SORs forretningsregler.

Hvordan behandler jeg dette forslag?

Som bruger har du to handlingsmuligheder for denne type forslag. Du kan vælge at lukke enheden i SOR og derved godkende forslaget, eller du kan beholde enheden i SOR og derved afvise forslaget. 

Behold enhed i SOR

Hvis du ønsker at beholde enheden i SOR og derved afvise forslaget, trykker du på ikonet ‘Behold i SOR’. 

Herefter vil du få vist et vindue, hvor du kan se oplysninger omkring SOR-enheden og angive et afvisningsgrundlag. Det er obligatorisk at angive en tekst. Teksten skal give en forretningsmæssig begrundelse for, hvorfor enheden skal beholdes i SOR.

billede-20251014-130830.png

 

For at beholde enheden i SOR trykker du på ‘Behold enheden i SOR’. Herefter vises en kvitteringsmeddelelse, og forslaget forsvinder fra listen med Nye Forslag. Det afviste forslag kan herefter findes i listen med Afviste Forslag. Læs mere om afviste forslag her: Afviste Forslag  . 

 

Luk enhed i SOR

Hvis du er enig i, at enheden skal lukkes i SOR, trykker du på ikonet ‘Luk i SOR’. 

Herefter vil der åbnes et vindue, hvor du kan se oplysninger om SOR-enheden. 

billede-20251014-130933.png

 

Lukningsdatoen vil som udgangspunkt være sat til dags dato + 7 kalenderdage, men du kan rette til en dato længere ude i fremtiden. Lukningsdatoen kan ikke ligge før dags dato, og kan ikke være mindre en +7 kalenderdage.

For at lukke en SOR-enhed trykker du på ‘Luk enheden i SOR’. Herefter vil vinduet lukke, og der vises en kvitteringsmeddelelse i højre hjørne. Forslaget vil efterfølgende forsvinde fra listen med Nye Forslag. Forslaget kan i stedet findes i listen under Godkendte Forslag. Læs mere om godkendte forslag her: Godkendte Forslag 

Læg mærke til at meddelelsen fortæller, at SOR enheden har fået en ‘Gældende til' dato, som ligger det antal dage frem i tiden, som ‘Lukningsdato’ er sat til. 

Dagen efter vil du i SOR kunne se, at enheden har fået en ‘Gældende til’ dato. 

SOR kan åbnes via dette link: https://sor2.sum.dsdn.dk/SorLogin/login