Oprettelse i SOR
Hvorfor bliver dette forslag dannet?
Hvis en enhed findes i FK-ORG, som ikke findes i SOR, oprettes der et nyt forslag om at oprette enheden i SOR. I ‘SOR info’ kolonnen står der Ukendt for disse forslag, da der netop ikke kan genkendes en SOR-enhed.
Vælger man at oprette enheden, så sørger FK-OSS for at forbinde FK-ORG-enheden og den nyoprettede SOR-enhed med hinanden i én arbejdsgang. På den måde kommer enhederne til at hænge sammen. Hvis der på et senere tidspunkt sker ændringer på FK-ORG-enheden, f.eks. nyt telefonnummer, vil du få et forslag om at opdatere SOR-enhed (Se forslagstyperne SOR opdatering og Opretholdelse af forbindelse), så den fremstår ens i FK-ORG og i SOR med hensyn til til navn og adresseoplysninger.
Eksempel: Der er i FK-ORG blevet oprettet en ny sygeplejeklinik i hjemmesygeplejen. Derfor er der nu kommet et forslag om også at oprette enheden i SOR og forbinde de to enheder, så fremtidige opdateringer på fx adresse eller navn kan foregå automatisk.
Hvordan behandler jeg dette forslag?
Med denne type forslag kan du enten oprette enheden i SOR eller afvise at oprette enheden i SOR.
Afvis oprettelse
Hvis du ikke ønsker at godkende forslaget, kan du vælge at afvise det. Derved oprettes enheden ikke i SOR. For at afvise forslaget, trykker du på ikonet ‘Afvis’.
Hvis du ønsker flere informationer om FK-ORG enheden inden du afviser, kan du gå til siden FK-ORG Data, og søge enheden frem via navn eller UUID. Beskrivelse om siden findes her: FK-ORG Data
Du vil herefter få vist et vindue, hvor du skal angive årsagen til afvisningen. Teksten skal give en forretningsmæssig begrundelse for, hvorfor enheden ikke skal oprettes i SOR.
Når teksten er udfyldt, trykker du på ‘Gem’. Herefter vises en kvitteringsmeddelelse, og forslaget vil forsvinde fra listen med Nye Forslag og vil i stedet kunne findes i listen med Afviste Forslag, hvor du også kan genlæse afvisningsbegrundelsen for foreslaget. Se mere om Afviste forslag her: Afviste Forslag
Start oprettelse
Hvis du derimod er enig i, at enheden også skal oprettes i SOR, trykker du på ikonet ‘Opret’.
Herefter åbnes et vindue, hvor du skal angive oplysninger om enheden, som du vil oprette i SOR (Trin 1). Vinduet starter en oprettelsesproces med 2 trin.
Det er muligt for dig, at springe i mellem trinnene. Se mere under Dialogvindue på Generelle funktioner i brugergrænsefladen
I det første vindue er der følgende felter:
Feltnavn | Funktion |
|---|---|
SOR Navn
| Feltet er låst for indtastning. Viser navnet på den parent-enhed, som den nye enhed skal ligge under. Hvis FK-ORG enhedens overenhed ikke er forbundet til en SOR enhed, vil dette felt være tomt. Hvis FK-ORG enhedens overenhed er forbundet til en SOR enhed, vil denne enheds navn være forudfyldt i feltet. Det viste indhold ændres ved at benytte organisations træ-ikonet ved siden af feltet SOR ID (Se beskrivelse nedenunder). |
SOR ID | Feltet er låst for indtastning. Viser SOR ID’et på den SOR-parent-enhed, som den nye enhed skal ligge under i SOR. Hvis FK-ORG enhedens overenhed ikke er forbundet til en SOR enhed, vil dette felt være tomt. Hvis FK-ORG enhedens overenhed er forbundet til en SOR enhed, vil denne enheds navn være forudfyldt i feltet. Det viste indhold ændres ved at klikke på Organisatorisk træ-knappen (Se beskrivelse nedenunder). |
Organisatorisk træ | Knap som åbner vindue til organisatorisk træ i SOR. |
Enhedsnavn
| Udfyldes automatisk med navnet på enheden fra FK-ORG. Feltet kan ikke redigeres. |
Enhedstype
| Liste med typer af enheder. Du skal vælge den relevante enhedstype fra SORs liste af enhedstyper. En enhedstype kunne være Bosted, Plejehjem, Sundhedscenter etc. |
Specialekode | Liste med typer af specialekoder. Du skal vælge den relevante specialekode fra SORs liste af specialekoder. En specialekode kunne være Kardiologi, intern medicin, hæmatologi etc. |
Aktiveringsdato
| Datoen for hvornår enheden skal være aktiv i SOR. Datoen er sat til dags dato + 1 dage som udgangspunkt, men kan ændres til en dato længere ude i fremtiden, hvis det ønskes. Dagene tælles efter kalenderdage. Det er ikke muligt at vælge en dato før dags dato. Dags dato +1 dag er et krav fra Sundhedsdatastyrelsen. |
Alle felter er obligatoriske, bortset fra Specialekode, som er valgfrit.
Organisatorisk træ
I vinduet for det organisatoriske træ i SOR, udvider du hierarkiet når du vil finde ophænget (parent-enheden) til din nye enhed.
Hvis du allerede kender SOR ID på den parent, som enheden skal ligge under, kan du søge parent-enheden frem i det organisatoriske træ via søgefeltet og vælge den.
Når du har valgt den relevante parent-enhed, vil der i bunden stå: ‘Du har valgt: <Enhedsnavn>’. Herefter trykker du på knappen ‘Vælg enhed’ for at komme tilbage til Oprettelsesvinduet.
SOR Navn og SOR ID er nu blevet udfyldt, med den enhed, du har valgt i det Organisatoriske træ.
Når alle oplysninger er udfyldt, trykker du ‘Næste’ for at komme videre til næste trin (Trin 2).
Opsummering
Den sidste side (Trin 2) i klargøringen til enhedens oprettelse i SOR er en opsummeringsside, hvor du kan se de oplysninger, som du har angivet.
Hvis du gerne vil rette i oplysningerne kan du gå tilbage via Trin-menuen i venstre hjørne.
Når du trykker på ‘Opret’, vil vinduet lukke, og du vil få vist en kvitteringsmeddelelse, som fortæller, at enheden nu er oprettet i SOR. Du vil kunne se enheden i SOR-browseren dagen efter.
Forslaget er nu behandlet og vil forsvinde fra listen med Nye Forslag, men kan i stedet findes listen under Godkendte Forslag. Se mere om Godkendte Forslag her: Godkendte Forslag.
SOR kan åbnes via dette link: https://sor2.sum.dsdn.dk/SorLogin/login
Hvorfor kommer der nogle gange et Flyt-forslag efter oprettelse af en ny SOR-enhed?
Det kan ske, at der umiddelbart efter en oprettelse af en enhed i SOR (som følge af en FK-ORG-enhed), kan komme et Flyt-forslag. Det vil typisk ske, hvis man vælger en anden parent, end den som OSS eventuelt foreslår. Det følgende giver et eksempel på, hvornår dette kan ske.
Der er oprettet en ny enhed i ORG, som hedder ’Testscenarie B’, som har ’Ældreplejen i OSS’ som parent. ’Testscenarie B er ikke kendt i SOR, så derfor dannes der et Opret i SOR-forslag på ’Testscenarie B’. I den forbindelse skal der vælges hvilken parent, som ’Testscenarie B’ skal bo under i SOR. Udgangspunktet for casen vil være disse udsnit af de to organisationstræer:
Forbindelsesforslaget i FK-OSS vil være et ”Oprettelse i SOR”:
Idet Testscenarie B’s FK-ORG-parent (som her er ’Ældreplejen i OSS’) allerede er forbundet med en enhed i SOR (’Ældreplejen i OSS’), vil FK-OSS i Trin 1 af Oprettelsesprocessen foreslå, at Testscenarie B bliver oprettet i SOR med ’Ældreplejen i OSS’ som parent.
I det følgende billede ses ’Ældreplejen i OSS’ foreslået som parent til den nye SOR-enhed. Dette bliver foreslået pga. at FK-ORG-enhedens parent er forbundet til den foreslåede enhed i SOR:
I næste billede kan man se, at ’Ældreplejen i OSS’ i FK-ORG og ’Ældreplejen i OSS’ i SOR er forbundet:
I denne case vælger vi en anden parent i SOR end den FK-OSS har foreslået. Vi vælger Børn og unge:
Resten af felterne udfyldes og gemmes, dvs. “Oprettelse i SOR-forslaget” gennemføres. Herefter vil udsnittet af de to organisationstræer se ud som følger:
Idet man har valgt en anden parent end den, FK-OSS har foreslået, så kommer der umiddelbart efter et flytteforslag, hvor FK-OSS foreslår at flytte ’Testscenarie B’ ind under ’Ældreplejen i OSS’. Dette sker idet FK-OSS forsøger at skabe ens strukturer mellem ORG og SOR. Læs mere om dette flytteforslag i afsnittet Flytning.