Generelt
Under fanebladet ‘Generelt’ finder du nogle generelle indstillinger for FK-OSS; aktivering/deaktivering af opdatering af SOR-ID, aktivering/deaktivering af synkronisering, aktivering/deaktivering af automatisk opdatering samt aktivering/deaktivering af opdatering af lokal attribut 2 i SOR.
SOR-ID opdatering i FK-ORG
Her har du mulighed for at slå til og fra, om FK-OSS skal opdatere SOR ID på FK-ORG enheder, når de enten bliver forbundet eller allerede er forbundet.
Vær opmærksom på, at denne funktion kun kan anvendes, når serviceaftalen vedr. “Rediger i Fælleskommunal Organisationssystem” er godkendt.
FK-OSS vil herefter sørge for at opdatere FK-ORG enheden med SOR ID fra den SOR enhed, den forbindes med. Samtidig vil FK-OSS hver nat tjekke, om alle FK-ORG enheder, der er forbundet med en SOR enhed, har et SOR ID. Hvis ikke, vil FK-OSS opdatere FK-ORG enheden med SOR ID, fra den forbundene SOR enhed.
Hvis FK-ORG enheden har et SOR-ID i forvejen, vil det blive overskrevet når der dannes en forbindelse mellem FK-ORG enheden og en SOR enhed.
Afbrydes forbindelsen imellem FK-ORG enheden og SOR enheden, vil FK-OSS fjerne SOR ID fra FK-ORG enheden.
For at rette indstillingen, trykker du på ‘Opdatér SOR-ID’:
og trykker på ‘Gem ændringer’:
Herefter er indstillingen gemt.
Når ændringer er gemt, vises en kvitteringsmeddelelse i højre hjørne.
Når en FK-ORG-enhed bliver opdateret med et SOR-ID kan det ses i “Log over ændringer” (Log over ændringer):
Synkronisering aktiv
Her har du mulighed for at slå til og fra, at den daglige synkronisering mellem FK-OSS og SOR skal køre.
Når synkroniseringen er slået fra, vil der ikke blive dannet nye forslag. F.eks. hvis din kommune står overfor en større organisationsændring, så kan synkroniseringen pauseres (slås fra) indtil ændringen er på plads. Herefter kan den aktiveres igen.
Når synkroniseringen bliver slået til, vil kommunens enheder blive synkroniseret næste gang synkroniseringen kører. Synkroniseringen kører automatisk om natten, én gang i døgnet.
For at rette indstillingen, trykker du på ‘Synkronisering aktiv’:
og trykker på ‘Gem ændringer’:
Når ændringer er gemt, vises en kvitteringsmeddelelse i højre hjørne.
Automatisk opdatering i SOR
Her har du mulighed for at slå til og fra, at ændringer foretaget på enheder i FK-ORG, automatisk bliver overført til forbundne enheder i SOR.
Når ‘Automatisk opdatering i SOR’ er slået fra, vil forbundne SOR enheder ikke automatisk blive opdateret, når der er sket ændringer på FK-ORG enheden. Der bliver i stedet dannet et SOR Opdateringsforslag som skal godkendes før ændringen opdateres i SOR (se mere her: SOR opdatering).
Når ‘Automatisk opdatering i SOR’ er slået til, vil forbundne SOR enheder blive opdateret automatisk, når der er sket mindre ændringer på FK-ORG enheden. En mindre ændring er, når de to forbundne enheder stadigvæk har en matchningsscore over den grænse, der er sat i Total Matchningsværdi i Matchning fanen.
Hvis matchningsscoren, efter ændringen, er under grænsen, bliver der oprettet et “Oprethold forbindelse” forslag, og der vil ikke blive foretaget en opdatering i SOR.
For at rette indstillingen, trykker du på ‘Automatisk opdatering’:
og trykker på ‘Gem ændringer’:
Når ændringer er gemt, vises en kvitteringsmeddelelse i højre hjørne.
Opdatering af lokal attribut 2 i SOR
Her har du mulighed for at slå til og fra, at den brugervendte nøgle i FK-ORG bliver kopieret over i lokal attribut 2 på den forbundne SOR enhed.
Når ‘Opdatering af lokal attribut 2 i SOR’ er slået fra/deaktiveret, bliver der ikke ændret i lokal attribut 2 på forbundne SOR enheder.
Når ‘Opdatering af lokal attribut 2 i SOR’ bliver slået til/aktiveres, vil alle forbundne SOR enheder få opdateret lokal attribut 2 ved næste synkronisering. Det betyder også, at hvis der ikke er en brugervendt nøgle i FK-ORG enheden, bliver lokal attribut 2 nulstillet i SOR, hvis der stod en værdi dér.
Når ‘Opdatering af lokal attribut 2 i SOR’ er slået til/aktiveret, sker følgende ting:
Hvis automatisk opdatering er slået til, bliver lokal attribut 2 opdateret på forbundne SOR enheder, når der synkroniseres.
Hvis automatisk opdatering ikke er slået til, bliver der oprettet et "SOR opdatering" forslag når der synkroniseres.
Hvis brugervendt nøgle bliver nulstillet i FK-ORG, vil den forbundne SOR enhed få nulstillet lokal attribut 2.
Når et "Forbind" forslag godkendes, eller der dannes en manuel forbindelse, bliver brugervendt nøgle fra FK-ORG overført til lokal attribut 2 i SOR.
Bemærk: De lokale attributter i SOR har kun plads til 20 karakterer. Hvis FK-ORG enhedens brugervendte nøgle er længere end 20 karakterer, er det kun de første 20 karakterer der bliver overført til SOR enhedens lokal attribut 2.
Hvis ‘Opdatering af lokal attribut 2 i SOR’ slås fra/deaktiveres, bliver lokal attribut 2 i SOR ikke nulstillet på de forbundne SOR enheder.
Hvis en forbindelse mellem en FK-ORG enhed og en SOR enhed afsluttes, bliver lokal attribut 2 i SOR ikke nulstillet.
For at rette indstillingen, trykker du på ‘Opdatering af lokal attribut 2':
og trykker på ‘Gem ændringer’:
Når ændringer er gemt, vises en kvitteringsmeddelelse i højre hjørne.